YIN YOGA
Yin yoga er en langsom, dyb og rolig yogaform, med god tid til fordybelse i krop og sind. Det er en yogaform som kan have en meditativ og afspændende effekt.
I yin yoga er stillingerne primært siddende, liggende eller knælende og holdes flere minutter. Stillingerne er passive stræk, hvilket betyder at musklerne får lov at holde mest muligt fri, så bindevævet kan blive styrket og næret. I de passive stræk tilfører vi en midlertidig belastning til kroppen ved enten en udvidelse eller kompression af et eller flere områder i kroppen. Dette styrker og nærer kroppens bindevæv og påvirker meridianbanerne positivt. Formålet er at skabe flow og plads i kroppen, på både et fysisk plan og et mere subtilt niveau.
For at holde kroppen sund og i balance har vi brug for både yin og yang. Yang træning kan vi blandt andet få ved muskulærtræning som f.eks. at cykle, svømme, styrketræne, løbe eller yang yoga (Hatha, Flow, Vinyasa, Ashtanga m.fl.).
Yin yoga kan således være et godt supplement til yangtræning, så hele kroppen trænes, styrkes og næres.
Yin yoga virker forbyggende og reducerende på stress, men kan være til gavn for alle, der ønsker større velvære psykisk såvel som fysisk.
Jeg tilbyder yogaundervisning følgende steder:
- I min egen yogasal, Åndehullet (Slagelse)
- Villa Indsigt (Slagelse)
Alle mine hold annonceres derudover også som begivenheder på min facebookside.
Du finder dem her: https://www.facebook.com/pg/yogawithmariavargas/events/