RESTORATIV YOGA
Restorativ yoga er forkælelse og næring til dit nervesystem. Det er en yogaform, som kan hjælpe kroppen med at slippe sine spændinger og heale sig selv.
I restorativ yoga sidder eller ligger du helt passivt og støttet af puder, blokke og tæpper, så kroppen inviteres til at slippe sine spændinger på fysisk såvel som et mere subtilt plan. Der er god tid og plads til at smelte ind i stillingerne og derved længere ind i dit indre landskab. Det er en meget indadvendt, rolig og afspændende yogaform, hvor du inviteres til at hvile og finde dyb ro.
Restorativ yoga virker forbyggende og reducerende på stress, men kan være til gavn for alle, der ønsker større velvære psykisk såvel som fysisk.
Jeg tilbyder yogaundervisning følgende steder:
- I min egen yogasal, Åndehullet (Slagelse)
- Villa Indsigt (Slagelse)
Alle mine hold annonceres derudover også som begivenheder på min facebookside.
Du finder dem her: https://www.facebook.com/pg/yogawithmariavargas/events/