Event 15/6: Alpaca Sound Journey

Alpaca Sound Journey

Fraling Alpaca, Nr Tvedevej 8, 4684 Holmegaard (ved Næstved)
Søndag 15. juni 2025
Kl. 14-15.30

(Pengene trækkes først på dagen for eventet)

 

275,00 kr.

Udsolgt

DEL 

Måske kender du én, der vil blive glad for dette. Så send dem et link 

Dette event er til dig, der har lyst til at opleve de healende lydbølger, mens du nyder nærværet af de beroligende Alpacaer, der græsser omkring dig.

Det er med andre ord et event, hvor du har mulighed for opleve klangskålene, og de rolige Alpacaer, helt tæt på.

Her inviteres du til at sænke skuldrene og slippe forventningerne om at skulle præstere. I stedet kan du nyde en genopladende pause i naturen omgivet af de beroligende dyr og blide klange.

Praktisk info om Alpacaerne:
Alpacaerne er meget rolige dyr, som oftest bruges i terapisammenhænge. De er rolige i deres bevægelser, og meget opmærksomme på deres omgivelser, så du kan trygt hvile i deres nærvær og lade dig ”smitte” af deres rolige åndedræt og græsning.

Du kan vælge om du vil sidde op og observere dyrene, mens du bades i toner og vibrationer fra instrumenterne, eller om du vil ligge ned og smelte ind i dit eget indre nærvær. Uanset hvad, vil du opleve at blive badet i lydene og Alpacaernes rolige tilstedeværelse.

Alpacaerne er meget nysgerrige dyr, og de kan godt finde på at komme tæt på for at undersøge nærmere, så jo mere rolig du er, jo større er chancen for at opleve dem helt tæt på. Selvom Alpacaerne ser dejligt bløde ud og kan være fristende at nusse, er det vigtigt at respektere, at de ikke bryder sig om at blive rørt ved. Så nyd dem gerne med hænderne i ro 😉

Praktisk info om Lydrejsen:
En lydrejse er en form for koncert med flere forskellige instrumenter. Til dette event indgår klangskåle, terapiskåle, vindspil, gong, seed shaker og en swinging chime.

I starten af lydrejsen præsenteres alle instrumenterne og derefter guides du igennem en kort meditation inden selve lydrejsen starter. Hvis du er interesseret, kan du opleve terapiskålene helt tæt på, ved det som kaldes klangmassage. Her placeres en skål på kroppen og anslås blidt, hvorved vibrationerne fra skålen masserer kroppen helt ned på celleplan. Det er en meget blid, men dybdegående, form for massage, som oftest siges at bringe ro og velvære.

Lydrejsen foregår på folden hos dyrene og du kan være siddende eller liggende, have åbne eller lukkede øjne. Der vil være min. 2 meter mellem hver deltager, så Alpacaerne kan gå rundt imellem jer.

Husk at medbringe et liggeunderlag, madras eller yogamåtte, et tæppe og eventuelt en øjenpude, samt en flaske vand.

Efter lydrejsen er der mulighed for at stille spørgsmål om dyrene og instrumenterne.

Holdet gennemføres ved min. 6 deltagere. I tilfælde af dårligt vejr aflyses eventet og du får naturligvis dine penge retur.

Læs mere om Alpacaerne hos Fraling Alpaca her.

Læs om andres oplevelser her.